Livets gang 2011

Følg vores Tollere i året 2011

December 2011

28. december

Efter nogle dejlige afslappende og rolige dage har vi igen været hos dyrlægen. Denne gang var det en meget nedtrygt tur, da vi skulle ind for sidste gang med Theia. Det er aldrig nemt at skulle tage afsked med et kæledyr, men der er ikke sket nogen fremgang med Theia og vi har kunnet mærke hendes frustration over ikke at kunne ret meget, både synet og hørelsen er forsvundet og det er bestemt ikke livet for en hvalp. Så idag har Theia fået fred 

25. december

Har hørt fra Silke (NYX) hun er på ferie i Skagen og har været ved stranden hvor hun mødte Bertram (Morfeus), dejligt at I sådan kan "besøge" hinanden.

23. december

Gaia er faldet rigtig godt til i Ikast og hygger sig med kæmpen Kenai og familien.

22. december

Så er hvalpekassen ved at være tom, idag rejste Gaia som beholder sit navn, hjem til Ikast. Hun skal træne lydighed/klikkertræning og på sigt Rally.
Bella virker en smule stille her til aften og har nu smidt sig i kassen sammen med Theia. 
Og ja Theia, hun er ikke så nem at blive klog på, igår løb hun og legede med Gaia udenfor hvor hun kunne orientere sig ok, og her til aften virker hun næsten total blind, så der er igen dyrlægetjek imorgen🤨


20. december

Her til aften er der bare alt for stille. De 2 sidste hvalpe Gaia og Theia sover tungt efter en eftermiddag i haven. Håber Seléné får sovet godt på turen til fyn.

Idag er Seléné (LUNA) rejst til Gamborg på fyn. Det var en smule svært at sige på gensyn, så det var dejligt hun gav en masse "mysser" inden hun drog afsted. Hun er heldigvis i bedring men ser ud til stadig at være en lille smule øm i kroppen. Hun var nu hurtig nok da vi legede i køkkenet både til at løbe og lave hurtige vendinger, så tror hun snart er helt fit for fight igen. Hun er ihvertfald en bestemt lille dame og kan sagtens sætte "kæmpe Gaia og Theia på plads", så pas på i Gamborg og omegn der er flyttet en "strid dame ind i kvarteret".

19. december

Har været i kontakt med dyrlægen og Seléné skal fortsætte med lidt smertestillende hver morgen for at løsne op i de ømme muskler/led efter reaktionen på vaccinationen. Hun er dog i stadig bedring og sover knap så meget mere. Spiser og leger nu godt igen så vi håber hun snart er helt på toppen igen. Hun skal hentes hjem til fyn imorgen og ved familien glæder sig helt vildt.

18. december

Har hørt fra de 3 hvalpe der rejste igår, de har det alle godt og er ved at blive trygge hos de nye familier. Lidt piberi har der været men det er også svært pludselig at være helt alene i en ny og fremmed verden. Glæder os til billeder og små historier fra deres liv fremover.

Hold op hvor er der stille i køkkenet her til morgen. De 2 lidt svækkede tæver Seléné og Theia ligger stadig og snuer den eneste der er lidt gang i er Gaia....de har idag søgt og søgt efter deres søskende så det er godt vi kan aktivere dem med en tur i haven så de kan komme på andre tanker. Aftenen bruges på hygge i resten af huset, det er nemmere at holde styr på 3 små vildbasser istedet for 7, meeen Rafiki er nu ikke helt tilfreds med de små der hænger i haserne på ham, så snart han knurre smutter de hen til moar.


17. december

Første afrejse idag var Nereus (SIMBA) der rejser til Herlev.
Derefter Athena (SELMA) rejste til Asperup på fyn.
Til sidst rejste Morfeus (BERTRAM) til Skagen.

Det gik en lille smule nemmere idag at sige farvel men der blev stadig knebet en hel del tårere.

16. december

NYX (SILKE) er nu rejst herfra....puha det er ikke let at sige farvel, men vi ved at alle hvalpe kommer til dejlige og rare familier hvor de vil blive elsket højt.

Familien som skulle ha' haft Theia har ved hjælp af Anne Marie "Shaggy Toller's" fået deres ønske opfyldt og forventer hvalp sidst i januar, det er rart at få hjælp i nødens stund.

Var ved dyrlægen her til morgen med Seléné, hun har reageret så kraftigt på vaccinationen at hun stadig er en smule medtaget, lidt stiv i nakken pga. den kugle vaccinationen har efterladt så hun er midlertidig på smertestillende, ligger i papkasse med varmedunk og det ser ud til at det hjælper, selvom dyrlægen sagde at hun kunne ha' den lille knude som vil irritere hende et stykke tid. Dyrlægen kunne godt forstå vores bekymring nu vi har tilfældet med Theia, men forsikrede os at Seléné nok skal "blive sig selv igen", da det er sjældent at hvalpe får varige mén efter vaccination. Vi er nu glade for at Seléné skal til en dyrlæge-familie og at de er obs. på det når hun skal vaccineres igen i januar.


15. december

Alle vildbasserne trives fortsat. Seléné har dog været en smule medtaget af vaccinationen / ID-mærkningen og været meget træt og "fuld" (rundtosset). Idag går det dog bedre men vi har i samråd med dyrlægen bestilt et tjek på hende imorgen fredag. Seléné har idag været "taget" fra de andre hvalpe for at give hende ro til at komme til hægterne så hun ikke bliver overmandet af alle de andre hvalpe. De andre har været lidt hårde ved hende og hun har ikke haft kræfter til at gi' igen som hun plejer. Så Seléné og Theia har hygget sig i hinandens selskab og puttet sammen med mor, mens de andre hvalpe har set til fra bag indhegningen. Alle hvalpe har været ude og brænde krudt af i haven, det er efterhånden ikke en nem opgave når man er alene om dem så det er godt vi også har fået lavet "kravlegård" til dem udenfor......I hvalpekøbere kan godt indstille jer på en opgave for de har ALLE krudt i bagdelen, men når de så er kørt træt høre man ikke meget til dem et par timer.

13 december 2011

Nu skal de sidste papirer gøres klar og den sidste tid skal nydes med hvalpene. Den første rejser hjem på fredag og 3 mere på lørdag, så én på næste tirsdag og den sidste på næste torsdag. Heldigvis smutter de ikke alle på én gang så både vi og Bella bliver "afvænnet"

Så er ALLE hvalpe chipmærket, vaccineret og sundhedstjekket hos dyrlægen. Alle tog køreturen fint kun med lidt piberi. Også dyrlægetjekket gik fint. Theia er blevet "lidt" bedre men ikke godt nok til at kunne komme til den familie hun skulle til. Dyrlægen mener hun har en mindre hjerneskade som er sket da hun sad fast i fødselskanalen for snart 8 uger siden. Derfor må vi skuffe en familie....men hellere det end sende en syg hvalp ud af huset. Vi har sammen med dyrlægen valgt at give Theia en chance indtil næste vaccination i midten af januar. Har hun det bedre vil vi forsøge at finde én familie der kan acceptere hende som den hun nu engang er / bliver og skulle det værste ske ja så er det os som opdrættere der skal sige farvel til hende og ikke en familie der lige har fået hende ind i huset og lige har lært hende at kende / holde af hende.
Så nu er hvalpene placeret hos de forskellige familier. Morfeus skal til Skagen (vi har desuden lavet avlsret på ham), Nereus skal til Herlev og dyrke lydighed og agility, Seléné skal til Gamborg på Fyn, Athena skal til Asperup på Fyn, Nyx ender i Toftlund (feriehund i Skagen) og Gaia skal til Ikast. Theia skulle have været i Vejen, men pga. hendes problemer bliver hun indtil videre her i Hjeds.


11. december 2011

Idag har vi været i gågade med alle hvalpene for at møde "nye" / fremmede mennesker, lære hvad biler, barnevogne, cykler, knallerter, rolatorere og butikker er for noget. ALLE hvalpe klarede det med STOR sikkerhed...når man har gode "guffer" kan man få alle til at gøre næsten hvilket som helst. Huset har idag været fyldt med familie/hjælpere til udflugten til byen så store forsamlinger af mennesker har hvalpene også mødt.
Theia klarede også gå-turen super godt med var meget træt bagefter. Lige nu ligger alle hvalpe fuldstændigt bombet i "kravlegården" og hygger med moar.


10. devember 2011

Så er hvalpetesten vel overstået. Mai som testede dem synes ligesom mange af Jer at det er et utroligt harmonisk og godt kuld. Og vil lige prale lidt...hun troede mig ikke da jeg fortalte at det var mit første kuld hvalpe, og fik meget ros for den måde vi har valgt at opdrætte hvalpene. Nu begynder det svære.....for nogle af de hvalpe jeg var sikre på ville kunne "vandre" direkte ind i hvilken som helst familie kræver meget arbejde fordi de er så selvstændige og dominerende så de SKAL i familier der virkelig vil arbejde med / aktivere dem på alle mulige og umulige måder.
En enkelt hvalp gik totalt i stå og ville intet andet end at pibe og søge tryghed hos os den kendte, og det er ellers en der plejer at være fremme i skoene så hun skal i en familie hvor der er tryghed / faste rammer / forudsigelighed.
Da Mai gerne ville hjem og få sat alle observationerne på plads får jeg først den endelige "hvalpetest" imorgen søndag, men jeg ved nu hvilken type hund A, B, C, D, E. F kategori de forskellige hvalpe er. Og er gået i tænkeboks. Vi har i samråd med hvalpetesteren og vores dyrlæge valgt at udsætte den endelige placering af tæverne til tirsdag. Grunden er Theia. Vi kan da se en lille forbedring med hende. Theia klarede testen fint på trods af hendes problemer, men udfra den betragtning at Theia måske ikke får lov til at leve videre, altså hvis hun ikke er kommet sig nok som dyrlægen håber, er vi desværre nødt til at gøre det sådan. Jeg vil derfor ikke sætte nogen i udsigt at de får en bestemt hvalp og så de måske ikke får lov til at få den / en alligevel.
www.himmerlands-hundecenter.dk kan man læse om hvilken hund det er der er katagoriseret som hhv. A, B, C, D, E og F og hvilket man skal være opmærksom på ihht. de forskellige kategorier.

8. december 2011

Utroligt så hurtigt ens liv kan ændre sig fra glæde til sorg og bekymring.
Igår aftes (ondsag aften) da hvalpene rigtig gav den gas i køkkenet opdagede vi at Theia (sort) var en smule mere tilbageholdende end hun plejer, for hun plejer nu godt at kunne sætte de andre på plads. Hun deltog som sådan oki i legen, men så snart der var en anden hvalp der kom i nærheden af hendes venstre side hylede hun op. Når hun tog den i fuld 4 spring hen over gulvet begyndte hun at trække mere og mere til venstre. Vi tjekkede hende men der var ikke rigtig noget at se andet end hun var øm når vi berørte hendes venstre side af hovedet. Her til morgen var situationen ikke blevet bedre, så kontaktede dyrlægen. I eftermiddags var vi så inde for at få tjekket Theia. Køreturen gik super, ikke det mindste piveri eller hylen, så langt så godt. Dyrlægen tjekkede øjne og spurgte om jeg var sikker på hun kunne se....øhhh joe det plejer hun da at kunne. Så en lille gå-test hvor hun igen trak en smule mod venstre. Thomas spurgte så om hun ser anderledes ud end de andre hvalpe. Jae hun er jo den største og har et mere groft ansigt end de andre tæven. Så blev ørene tjekket.....højre sagde hun intet til, men for pokker hun hylede og skreg op da venstre blev tjekket. Derefter blev der tjekket for hævede kirtler og igen venstre side var en smule hævet og øm. Thomas var en kende bekymret omkring Theia, det kan være en infektion hun har men det kan også være mere alvorligt såsom "vand i hovedet" på dansk (har glemt hvad han kaldte det på dyrlægesprog) en nerveskade eller lignende. Det var lidt af en kold klud at få i hovedet, vores lille øjesten Theia, hende der også sad fast i fødselskanalen og forårsagede kejsersnittet, at se hende have det så skidt er lidt svært for især mig at kapere. Men Thomas har givet hende en chance til på tirsdag, hvor hele kuldet skal ind og vaccineres og tjekkes og hvor han kan se om der er stor forskel på Theia og de andre 6 hvalpe og tjekke hende for om hun er i bedring eller ej. Theia er nu sat i medicinsk behandling imod infektion i de næste 5 dage, og VI håber virkelig det "bare" er en infektion der er på spil, men det ligger jo trods alt i baghovedet at det kan være noget mere alvorligt og der er vores dyrlæge heldigvis super god til at fortælle hvad der evt. kan og ikke kan lade sig gøre. Så vi er forberedte på det værste hvis Theia ikke bliver bedre hen over weekenden.
Puha ja det er lidt svært for mig og må tilstå der er rendt en del tåre, for selvom vi ikke skal beholde bare en enkelt hvalp så kan man altså ikke lade være med at elske dem alle, og især Theia har altid haft en bestemt plads i vores hjerter. Det værste er at der er hele 2 familier der har forelsket sig i netop Theia, hvor den ene var på besøg i søndags og udfra at vi på tirsdag måske "kun" har 6 hvalpe er der måske én familie der bliver utrolig skuffet. Men som dyrlægen sagde så skal vi ikke tage sorgerne på forskud.....vi håber det bedste.

5. december 2011

Lige en hurtig opdatering
Alle 7 hvalpe trives og er nu begyndt på "potte-træning" hurtigt ud af døren når de vågner, har spist og leget. Det går så nogenlunde og det lader til de er ved at ha' forstået når vi kalder "kom så alle vapser....wee wee wee" så er det bare med at komme op på alle 4 og derudaf.
Igår fik vi den første sne...hvalpene kommer jo ud på den overdækkede terrasse direkte indefra køkkenet/bryggerset, så de bremsede helt vildt op da de opdagede der var en anden farve udenfor end der plejer. Men da Bella først begyndte at lege i sneen hoppede alle 7 ud i den hvide verden og legede med. Jow jow der er billeder af dem....men fotoeksperten har ikke lige haft tid til at få billederne kørt ind på PC'eren......men de kommer indenfor de nærmeste dage.
Nu er ventetiden på hvalpetesten snart overstået så familierne kan få besked på hvilken hvalp der kommer til hvem, på lørdag 10/12 testes hvalpene og jeg ved der er spænding på i de kommende hjem omkring udfaldet. Men må sige at der ikke er de store forskelligheder på hvalpene, de har alle gå-på-mod, meget harmoniske og lige både i udvikling og størrelse.
Der var bestilt dyrlæge-tjek til mandag men det er blevet udsat til tirsdag d. 13/12 så vi har nok at se til for tiden.....men nyder samtidig de små vapser i fulde drag.

November 2011

29/11 2011

Her i eftermiddag var hvalpene så "ude" for første gange. det var med forsigtighed de bevægede sig udenfor kravlegården da vi fik åbnet for den. Bella trippede lige så stille frem og tilbage mellem græsplænen og den overdækkede terrasse for at lokke hvalpene ud. Og til sidst var de 6 af dem helt ude....men kun én enkelt blev overtalt til at betræde græsset. En enkelt hvalp snorkboblede fra det hele, men håber vi kan vække hende og få hende med ud imorgen hvis vejret er til det.
Nu er det mest tørkost hvalpene lever af og selvfølgelig hygge hos Bella med mælketår. Bella er også begyndt at lære hvalpene hvad hun acceptere og hvad hun bestemt ikke gør, så der er et par stykker der har fået et par potedask og en advarende brummen fra Bella.
Bella plejer at få en skive ½-tør franskbrød hver dag....og hun plejer at gumle den med det samme, men her de sidste par dage har hun ligget og ventet på at hvalpene var omkring hende og så har hun vist dem hvordan man gør ved sådan en ½-tør en. Det samme gør Bella med de små toilet-ruller med guffere i som "moster Jonna" har været så venlig at fabrikere. Bella viser hvalpene hvordan de skal plukke pappet itu for at komme ind til alt det gode.

26/11 2011

Se opdatering af vægtskema længere nede, hvalpene vejes nu kun én gang pr. uge.

Også denne weekend har der været besøg. Først oppe fra Skagen, en familie hvor far havde været på besøg da hvalpene var 2½ uge. Mor skulle overtales først så de 3 piger vidste intet før her til morgen om at der var "bestilt" en hvalp, så det var lidt af en overraskelse for dem, der blev rigtig nusset og kælet.
Også fra syd var der besøg, Toftlunde, det er så dejligt at der er go' kemi mellem alle os og hvalpekøberne. Der var også en kærlig gensynsglæde mellem Vibeke, Knud og "yellow", som Niclas kalder hende....så vi håber og tror også at de kommer til at passe rigtig godt sammen. Det er rart endelig at kunne se nogle specielle træk ved hvalpene og desto mere de udvikler sig kan vi se at der er nogle hvalpe der passer bedre ind i familierne end andre. Men stadig glæder vi os til at overvære hvalpetesten og blive helt sikker på at de hvalpe vi har "placeret" nu også passer ind i familierne.

Hvalpene er nu begyndt at komme ud i hvalpe-gården på den overdækkede terrassen, de nyder den friske luft og kan nu se Rafiki og Cera på afstand. Det var meningen at hvalpene skulle en tur på græs, men vejret iser sig ikke fra den bedste side. Nordjylland er ramt af storm.
Vi har valgt at hvalpene og Bella nu overtager hele bryggers og køkken, så de 2 voksne hunde må nøjes med resten af huset, specielt fordi Bella er mere i ro når hun ikke også skal holde øje med at Cera eller Rafiki ikke kommer for tæt på hvalpene og omvendt.
Alle hvalpene falder også i søvn rundt omkring nu....så alt ånder fred og idyl i det lille hjem.


24/11 2011

Puhhhh....nu er der kun én måned til jul. Tiden suser bare afsted. De sidste par dage har været en smule hektiske. Idag er hvalpene begyndt selv at "hoppe / kravle" op af kanten til køkkenet. Kattelemmen bliver også flittigt undersøgt, og så snart døren åbnes ud til terrassen kommer hele flokken til døren og snuser, kigger og forsøger sig så småt på at komme ud over dørtrinet.....men hvalpene er endnu forsigtige. Vi håber dog de små "vapser" snart kan komme en lille tur på græs, men det kommer jo an på vejret. Ellers hygger vi os, leger, nusser, hører CD med torden,fyrværkeri,gale katte osv. så de dejlige små uldtotter kan blive bekendt med at de forskellige lyde de kommer til at møde i deres liv ikke er farlige.
Magtkampene tar virkelig til, den man troede bestemte bestemmer lige pludselig ikke alligevel. Så er nu endnu mere spændt på udfaldet af hvalpe-testen.

20/11 2011

Lige et lille pusterum til lidt opdatering fra hvalpekassen.

Hvalpene er nu "døbt"

Morfeus drømmenes gud
Nereus gud for det solbeskinnede og rolige hav
Gaia jordens gudinde
Seléné månens gudinde (lyserød)
Theia lysets og stjernernes gudinde
Athena visdommens gudinde (pink/cyklame farvet)
Nyx nattens gudinde

Vægtskema


Fødsel 21/10 2011

Uge 1 28/10

Uge 2 4/11

Uge 3 11/11

Uge 4 18/11

Uge 5 25/11

Uge 6 2/12

Uge 7 9/12

Uge 8 16/12

Morfeus

390

606

876

1205

1560

1730

2890

3385


Nereus

358

672

1050

1420

1845

2365

3200

3750


Gaia

452

684

1050

1405

1855

2342

3095

3750


Seléné

388

560

854

1155

1650

2410

2860

3365


Theia

432

726

1075

1365

1855

2065

3125

3650


Athena

363

570

1000

1235

1735

2236

2890

3750


Nyx

376

580

905

1175

1655

1710

2750

3550



ALLE HVALPE ER NU RESERVERET OG FAMILIERNE FORHÅNDSGODKENDT, SÅ VENTER PÅ UDFALDET AF HVALPE-TESTEN.

Endnu én af de sjove datoer.
Vi har igen haft besøg, denne gang fra en det sønderjyske, en dejlig familie med 3 drenge, så det skal være en gæv og selvsikker hvalp der skal til den familie også fordi far på sigt skal anvende hunden til jagt...så håber virkelig vi kan opfylde deres ønsker når hvalpetesten er lavet.
Endnu en fra fyn på besøg, mor var smuttet den lange vej alene, resten af familien kommer med på besøg senere.

19/11 2011

Der er fuld fart på med hvalpene nu, de tager rigtig godt på og har derfor også en masse krudt de skal ha' brændt af. Bella passer dem stadig til UG med X og slange. Der er så småt begyndt at dannes et hiraki, og det er spændende at se om det holder om nogle uger eller der er andre der forsøger sig med at overtage "leder-rollen".
Igen idag har der været hvalpekøbere på besøg, en familie fra Herlev har taget den lange tur herover...og var hvalpene ikke allerede afsat, ja så havde de sikkert "taget" dem alle (iflg. børnene)😀. Ellers har der været besøg fra fyn så der er en ret god spredning hvor i landet hvalpene kommer til at vokse op hos utrolig dejlige familier. Dejligt når man tar sig tid til at sætte sig ind i hvad det indebærer at få en Toller i huset. Og igen rart at få ros og anerkendelse for det arbejde man gør.


14/11 2011

Efter en weekend med besøg af hvalpe-købere er den en utrolig ro i hvalpe-kassen, de har snorksovet næsten hele dagen.
Idag har hvalpene fået ormekur.....auuugh ikke ligefrem guf.....men bagefter var der opblødt hvalpe-foder for første gang.......og der blev guffet, aset og maset for at få noget. Lige nu ligger de alle med store maver og slænger sig og Bella tar sig en velfortjent slapper.

11/11 2011

Ja sikke en dato 🤩
Alt står roligt til i hvalpekassen, igår var første "overvejende" hvalpekøber til en han på besøg. Bella tog det i stiv "pote" meeen trods alt meget beskyttende.
Hvalpene er ved at være godt i stand og skal i denne weekend så småt introduceres for hvalpefoder. De er begyndt at blive mere og mere modige og prøver at hoppe over kanten i indgangen i hvalpekassen. Legen er så småt begyndt blandt dem...og der bliver bidt, knurret og logret en hel masse.....de er bare så SKØNNE alle 7

Idag er hvalpetesten så bestilt, det bliver lørdag d. 10/12 2011 så den weekend bliver huset lukket for besøgende. Glæder mig rigtig meget til at opleve en hvalpetest på nærmeste hold og se hvordan hvalpene hver især fremstår.


8/11 2011

Hvalpekuldet er nu godkendt/registreret i DKK så navnene bliver som skrevet nedenfor 😀

6/11 2011

Registreringspapirene ligger nu klar til godkendelse i DKK, dvs. at hvalpenes navne er valgt.
Hvalpenes navne bliver
Little Red Charming Bel-Luc
Morfeus, Nereus
Seléné, Nyx, Athena, Theia, Gaia
Så nu venter vi kun på svar fra DKK


3/11 2011

Det går nu stærkt i hvalpe-kassen. Alle hvalpe har nu fået små øjensprækker og er begyndt at forsøge på at gå....det ser rigtig skægt ud. Der er 2 hvalpe der er rundet 1000 g og håber der snart bliver tid til at få nye billeder ind på siden, men sygdom har nedlagt vores fotograf og madmor.

1/11 2011

Trods sygdom skal hvalpe-kassen jo passes. Her til aften er alle hvalpe over 700 g. Den lyserøde, grønne og gule har fået øjensprækker.
Marlene var et smut forbi idag for at se hendes små "børnebørn" og forelskede sig straks i den bette grønne dreng. Vi fik ordnet registreringspapirene til DKK så nu er navnene også på plads.
Temaet er Græske Guder / Gudinder
Heldigvis er der stadig interesserede hvalpekøbere der kontakter os for at komme på venteliste, især efter det har rygtes at der kom hele 5 tæver i dette kuld....men hannerne er nu også skønne og specielle.

Portræt billeder kommer når alle hvalpe har fået øjne


Oktober 2011

27/10 2011

Det går stille og roligt i hvalpe-kassen. Alle hvalpe trives og tager godt på i vægt. En enkelt (sort bånd) har spist sig til 180 gram extra så hun er over de 600 g. Alle hvalpe har nu fået skiftet silkebåndet ud med velco-halsbånd så de er nemmere at holde øje med både i hvalpe-kassen og på diverse billeder.


21/10 2011

Efter lang tids venten sker den endelig noget. Da vi stod op idag var Bella en smule rundt på gulvet....susede ud i haven og forsøgte at grave vores største busk op og det var ikke til at få kontakt med hende. Så ind og hente trækbåndet og få fat i Bella og ind med hende. Inde gik hun pustende og rastløs rundt. Ved 14-tiden fandt hun endelig ro i hundekurven, og 14.40 kravlede hun op af kurven og fostervæske løb ud på gulvet. 14.45 kom første hvalp til syne, en lidt hård medfart da hvalpen hang ud af Bella mens hun gik forvirret rundt inden vi fik hold på hende og hjulpet hvalpen ud, en tæve. Fik derefter Bella ind i fødekassen hvor hun faldt helt til ro og efter lidt asen og masen med hvalpen lod den die. 15.18 kom næste hvalp og Bella vidste nu hvad det hele gik ud på, og tog sig kærligt af hvalpen, endnu en tæve
Nu begyndet ventetiden så......efter 3 timer var der endnu ikke sket noget selvom Bella forsøgte at presse endnu en hvalp ud, så ringede til dyrlægen, som mente det var bedst vi kom den vej til tjek.
Efter scanning og røntgen kl. 19.30 fik vi at vide den næste hvalp lå i sædestilling og krøllet sammen så Bella sikkert ikke ville kunne føde den selv og de sidste 3, ialt 4 hvalpe mere. Derefter blev Bella gjort klar til kejsersnit. De 2 små fødte tæver måtte nu "nøjes" med varmekassen og os. Klokken 20.15 var alle hvalpe født og i live. En overraskelse var der, for der var hele 5 hvalpe i Bella. Først en stor tæve, så en lille han, endnu en tæve, så endnu en lille han og til sidst en lille fin tæve. PYHA !! Vi var alle lettede over det gik så godt og så hurtigt. Nu her 23.30 er der ro i huset, hvalpene dier, Bella er et pragteksemplar af en hundemor og tager sig kærligt af hver og en af dem. Vi er alle trætte men MEGET glade over det forløb så godt trods alt. Dejligt med en hjælpende hånd af Niclas, niece Janne og vores gode og tålmodige dyrlæge Bo dyrehospitalet City Syd.

12/10 2011

Idag bliver vores dejlige "første" Toller, Rafiki 4 år.
Stort tillykke til dig og alle dine søskende.

Så er der endelig svar fra DKK ang. Kennelmærke, nu venter vi så på Kennel-inspektion fra DKK.
Vores Kennelmærke er:
Kennel Little Red Charming.

2/10 2011

Vores dejlige og meget "runde" Bella bliver idag 4 år.
Maven er nu ved at være godt rund og Bella er en smule besværet af hvalpene, men der er også kun 1½ - 2 uger til de dejlige små røde hvalpe ser dagens lys🙂
Her i huset glæder vi os meget til dagen oprinder og til at finde ud af hvor mange det bliver til. Og jeg ved der er et par familier der venter spændt på om der bliver en hvalp til dem.



September 2011

19/9 2011

Idag har vi været til scanning hos dyrlægen.....og
JUBI !!!!! der er gevinst. Vi så ihvertfald 5 - 6 små fosterblærer......så vores egen fornemmelse af at Bella skal have hvalpe er rigtig. Nu glæder vi os endnu mere til efterårsferien i uge 42, hvor de små hvalpe gerne skulle se dagens lys.

17/9 2011

Idag var vi et smut i Bjerringbro til udstilling. Der var ikke mange Tollere, men lidt har jo også ret. Cera var den eneste vi havde med, og det blev "kun" til et gult bånd.....dommeren synes hun var ALT for tynd....sådan kan det jo gå når man har en tæve der bestemt ikke lader sig proppe med foder....og som selv regulere når hun får hvalpefoder blandet i det almindelige foder.
Bella og Rafiki
var hjemme og slappede af. Bella har også været lidt svær at få lokket foder i her de sidste par dage, men det er meget almindelig hvis hun er drægtig.


August 2011

28/8 2011

Idag har Cera været til udstilling i Horsens, en lille sluttet kreds med 24 hunde hvoraf 2 meldte afbud, så Cera var eneste tæve i åben klasse, det blev til endnu en VG. Cera er en af de høje tæver og da hun stadig er en smule hvalpet og døjer med at tage på og derved ikke rigtig har fået fylde er det ret godt gået af Cera og Poul.

19/8 2011🙃

Bella er nu blevet parret med Gizmo......så nu krydser vi fingre og venter på at blive scannet om ca 25 - 30 dage for at se om det har båret frugt.
(forventet fødsel uge 42)

10/8 2011
Så startede Cera også hendes løbetid....men hun er endnu for ung og hvalpet til at få hvalpe, så hun må vente ihvertfald ½ år endnu.

7/8 2011
......så er Bella startet på hendes løbetid😀

Så har været i kontakt med Marlene, Gizmo' ejer, for at få styr på de nærmere omstændigheder omkring selve parringen. Hvis alt går efter planen skulle der gerne være hvalpe til afhentning omkring jul 🙂

6/8 2011
HURRA Cera bliver 2 år idag, stort tillykke til mine dejlige Canagold søskende herfra.

4/8 2011

JA.......vi venter stadig på løbetiden🤨😮 men den kommer jo når den kommer !!

Hjemvendt fra ferie på Djursland.
Igen i år stod ferien på camping, vi var heldige at finde en rigtig god plads med gode legepladser, swimming pool, strand og skov så alles, både menneskers og hundes, behov blev dækket ind. Vejret har været rigtig dejligt så der blev badet godt og grundigt i Kattegats dejlige hav og slikket sol på stranden.
Selv Cera endte med at blive vild med havet. Rafiki var som vanligt ellevild så snart han kunne se skyggen af vand og endte med at blive lidt syg pga. for meget saltvand indenbords. Bella nød bare at svømme rundt mellem os alle sammen og passe godt på os, så vi ikke kom for langt ud. Underligt men hver gang drengene og Janni kom udenfor 3. revle begyndte Bella at hyle og svømmede ud efter dem......måske hun har en 6. sans. Ellers har ferien stået på afslapning og små ture rundt omkring på Djursland samt et lille sidehop til Galten ved Hadsten hvor der blev høstet med gamle landbrugsmaskiner hvilket var et STORT hit for Niclas og Laurits.
Hundene blev i stor stil socialiseret på rigtig mange forskellige mennesker der gerne ville kæle/klappe og andre hunde der ville snuse/snøvse, galpe eller knurre.

Juli 2011
7/7🤨
Ja vi venter endnu på at Bella kommer i løbetid.....🤔 Det kommer sikkert til at passe med sommerferien, så vi holder os til det jyske for en sikkerheds skyld.

Kennelnavnet er ved at være lagt i støbeskeen selvom det har givet nogle hovedbrud og for mange bogstaver så er vi vist snart ved at være der så det kan sendes til DKK og senere godkendes i FCI....så måske er der nyt kennelnavn næste gang du/I kigger indenfor her.


Juni 2011

Vi venter stadig på at Bella skal gå i løbetid🤨...nu er det snart 7 måneder siden hun var det sidste gang så hun tjekkes hver eneste dag både morgen og aften....meeeen hun er begyndt at foretrække at være alene og virker mere træt end hun plejer og det plejer at være tegn på hun snart er der😉

8+9/6 2011

Igen er det kursus i hundehold der præger dagene. Disse 2 sidste dage afslutter et spændende forløb på ialt 4 dage omkring indretning af kennel, hygiejne, tævens løbetid og reproduktion, racekendskab, hundens adfærd / adfærdsproblemer, ernæring og pasning af hunde og en masse hundesnak. Det var utrolig dejligt at vi var sådan en blandet flok af hundefolk, for man lærer virkelig meget af andres erfaring.



Maj 2011

28+29/5 2011

Denne weekend stod i uddannelsens tegn. Janni er nemlig tilmeldt hundeholder-uddannelsen(et krav fra DKK hvis man vil opdrætte hunde). Det er utrolig spændende og rent faktisk lærerigt selv for hundeejere der har haft eller opdrættet hunde i mange år.

6/5 2011

Idag går turen så til det midtjyske første gang campingvognen luftes i år🙂 Vi skal på "før-parrings-visit" så bilen er proppet med alle 3 hunde og unger.
Lørdag mødtes vi med Gizmo og hans familie i Haunstrup Brunkulslejer, et virkelig dejligt sted at arbejde med sine hunde da der både er skov, krat og vand. Cera og Rafiki måtte blive hjemme på campingpladsen så Bella kunne møde sin udkårende i fred og ro. Det gik denne gang over al forventning, begge hunde synes at nyde hinandens selskab og vandrede stille og roligt omkring og lærte hinanden godt at kende. Bella var knap så "bitch-agtig" denne gang, sikkert fordi der ikke var nogen af der var på hjemmebane.
Efter en hyggelig frokost hvor vi fik vendt meget omkring racen, udstillinger og hvordan vores liv med hundene går blev det tid til en gang vandapport. Gizmo og Bella er virkelig i deres es i vandet og er næsten ikke til at stoppe.....og HURRA der var slet ingen lyd på Bella når apporten blev kastet.
Efter en masse løben omkring efter apporter osv. blev hundene tørre og det var på tide at vende næsen hjem til campingpladsen igen. Vi (Marlene og jeg) er enige om at det bliver både hvalpe med go i, både indenfor jagt og lydighed men også hvalpe der vil komme til at klare sig godt på udstillingsområdet.


April 2011

24/4 2011
JUBI !!!

Begge hunde Cera og Bella klarede sig godt til toller-udstillingen i dag i Aalborg. Det var en dejlig dommer der gav sig tid til at forklarere hvorfor han bedømte hundene som han gjorde, hvilket er en stor hjælp når man gerne vil gøre det bedre næste gang.....med det kommer jo altid an på dommerens øjne og hvordan han helst ser hundene skal fremstå.

Bella fik VG, hun bliver altid så mut når hun kommer ind i ringen...det er bestemt ikke hendes kop te...men det er oki.

Cera klarede det lige så godt denne gang, og fik også VG🙂 hun er blevet en hel del bedre til at fremvise sig selv fra den bedste side og virker til at være glad for opmærksomheden fra dommerens side.

PELSTAB.....
Ja selvfølgelig bedst som vi regnede med at begge tøser ville stå i fuld pels til påskens udstilling i Aalborg falder totterne af dem i store plamager......meeen sådan er det jo. Efter en del ringtræning på det sidste tror vi nu på at Cera endelig har fattet meningen med at stå og se yndig ud.


Marts 2011

JUBI der er forår...... i følge kalenderen.

Huset har været nedlagt med influenza, som har været en drøj omgang, men nu lysner det endelig.

Idag kom svaret så fra Optigen på Bella's blodprøver.

Status CEA/CH ; Normal

Status PRA ; Carrier

Så nu ved vi at hun
kun kan parres med PRA normal/clear hanner, så er det jo godt den udkårende er netop dette🤭
Nu venter den endelige øjenlysning her 19/3 og så er vi klar til hvalpe-eventyr til sommer.

Februar 2011

Så står den på årets første udstilling i Fredericia. Både Cera og Bella skal afsted denne gang, men de er nu noget rustne i det der ringtræning. Og det er en smule forvirrende nu da de forskellige bånd/farver er blevet lavet om..

Bella klarede sig som hun plejer og fik VG.

Cera fik G, så der skal lidt mere fokus på Cera og ringtræningen og så håber vi snart hun vokser ud af den hvalpe-agtige krop hun har. (tror nogle gange hun aldrig bliver voksen.....den bette fjolle-tøs)

Bella har nu været ved dyrlægen og fået suget blod til CEA/CH test og PRA test så hun er klar til (forhåbentlig) at blive mor til sommer. Den udkårende er fundet med vi venter stadig på mødet mellem dem inden vi vil frem med hvem HAM den lækre er.

Januar 2011

Efter en fredelig nytårsaften er der nu tid til at komme igang med træningen igen. Desværre er der meget sne / is på banerne i Støvring så det er begrænset hvor meget vi kan foretage os for tiden, men lidt har jo også ret.

Cera er nu blevet undersøgt for AD/HD 🙃HA HA !!

Status HD = A

Status AD = 1 på begge

Nu Cera skulle undersøges blev Rafiki igen undersøgt for HD og resultatet er desværre ikke blevet bedre trods svømmetræning og forsøg på bedre muskelopbygning.

Så Rafiki er nu blevet kastreret, så han undgår at blive så umulig når tøserne er i løbetid.. Der er allerede sket en mærkbar ændring i hans stressniveau og han er blevet nemmere at have med til træning når der er dejlige tæver i nærheden.

Nyeste kommentarer

07.10 | 07:01

Hej, Vi er et par, der endelig har fået hjem, med have og plads til en dejlig...

25.09 | 09:47

Hej Jeg er interreseret i at køb en tævehvalp og kan se at i forventer et k...

24.07 | 12:03

Hej Jeg er interreseret i en tævehvalp og jeg kan se at i firventer et kuld i...

22.04 | 09:38

Hej Hej Min familie og jeg har i en del tid gerne ville have en toller og ...